Luftvejsproblemer​

​70 % af alle ridehesten vil have problemer med deres luftveje i løbet af deres ridekarriere. Udover det, viser undersøgelser, at hver femte halte hest har et subklinisk luftvejsproblem som er skyld i haltheden.

​Når hesten er rask, har den et meget stærkt lokalt immunforsvar i luftvejene. Allerede når luften passerer igennem næsen frasorteres de første store partikler.

Igennem lungerne har hesten både cilier (små fimrehår) som opfanger og bremser de mindre partikler og dertil bægerceller, som transporterer partiklerne fra bunden af lungerne og op igennem luftvejene til næsen. Men kompromitteres dette forsvar vil hesten meget hurtigt udvise tegn på luftvejsproblemer.

Her tænker de fleste at tegn som næseflåd og hoste er nødvendige for at man kan sige, at hesten har et luftvejsproblem.

Det er imidlertid ikke korrekt, at hoste skal tillægges så stor diagnostisk betydning.​

Hoste er en meget sensitiv indikator på, at der er et luftvejsproblem, men den specifikke betydning er meget lav. Det betyder, at hvis hesten hoster er det sikkert, at der er et luftvejsproblem, men langt de fleste heste vil aldrig hoste selvom de har et alvorligt problem i deres luftveje. Nogle heste vil hoste i stalden eller når de skridtes varme eller traves varme. Nogle hoster når de sættes i galop eller bliver bedt om at lave mere samlende arbejde.

​Men rigtig mange heste vil udvise andre symptomer. Disse kan være nedsat præstation; ofte opleves hesten træt. Den puster efter kort tids arbejde og det tager lang tid før respirationsfrekvensen er normal igen. Appetitten kan være nedsat og hesten hænger i boksen.

Har du mistanke om at hesten har et luftvejsproblem er det utrolig vigtigt at du stopper med at ride din hest.

Rider du videre med et uopdaget luftvejsproblem, kan hesten i værste fald få sprængt de små alveoler yderst i lungevævet med arvævsdannelse som følge heraf. Disse områder gendannes aldrig og dermed har hesten mindre kapacitet til at trække vejret.

Derfor skal dyrlægen undersøge din hest for at stille en korrekt diagnose og den rette behandling vælges.

Ofte vil dyrlægen endoskopere din hest; dvs at der føres en kikkert ned i luftvejene på den. Så kan det afgøres i hvilken grad hesten har et problem, samt udtages prøver til dyrkning og mikroskopiske undersøgelser.

Derfra kan dyrlæge behandle din hest optimalt og rådgive dig bedst muligt.

​Kontakt os for tidsbestilling

Vil du høre mere om de behandlinger, vores hestedyrlæge tilbyder, eller ønsker du at bestille en tid, så er du velkommen til at kontakte os. ​

Du kan enten ringe til os på telefon 51 34 78 70 eller ved ikke-akut dyrlægehjælp skrive til vores e-mail rebildhestepraksis@mail.dk. ​

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

REBILD HESTEPRAKSIS v/ Johanne Juul 

Skovhusevej 38, 9574 Bælum

Klik her for rutevejledning

CVR: 39255863

Kontakt os

Telefon: 51 34 78 70

SMS: 25 15 78 70

E-mail: rebildhestepraksis@mail.dk

Telefontider

Mandag - fredag: 08.00 - 09.00

Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle dage.